MOT – Vær den du er!

Udgivet i kategorien Nyt

Mod til at leve, mod til at vise omsorg, mod til at sige nej. Og ikke mindst hav mod til at være den du er!

Dette er hvad MOT står for. MOT er en organisation, som har en vision om et tryggere opvækstmiljø. Mobning er ikke cool, og alle skal have lov til, uanset hvor mærkelig du synes de er, at være dem de er. Du skal acceptere det, lære at elske det og evt. lære noget af det ♥ Hvis der ingen mærkelige mennesker var, så ville der aldrig blive opfundet noget og det ville være røv kedeligt at leve i denne verden 😉

Her kan du læse alt om MOT

Jeg er stolt ambassadør for MOT, og har været det siden 2013. For hvert år, jeg er ombord i dette selskab, bliver jeg klogere og klogere på mig selv. Jeg har jo altid været mig selv, men jeg har været mange forskellige versioner af mig selv. Det kan nogle gange være svært, at finde ud af hvem man egentligt er, og nogle gange kan man ovenikøbet være i tvivl om man overhovedet vil være den man er. MOT tager udgangspunkt i at der skal være plads til forskelligheder, og der er nok lige præcis derfor, jeg er så mega begejstret for at være ombord på dette skib. Jeg har ALTID følt mig anderledes, og jeg har altid været lidt sær og gået mine egne vegne. I mange år troede jeg det var forkert og at jeg var mega underlig og ikke rigtig passede så godt ind de fleste steder. Derfor blev min sport meget hurtigt mit et og alt, for her kunne jeg være mig selv, bare hovedet under vand og så ellers derud af. Her havde jeg min egen bane.

Da jeg gik i 8. klasse måtte jeg tage et valg, jeg måtte tage mig mod til at sige nej. Jeg var ikke glad, og følte mig ekstremt tilsidesat på den skole jeg gik på. Lyngby Privat skole var en meget boglig skole, og der var ikke rigtig plads til at man havde andre ting man hellere ville, end at gå i skole og lave lektier. Jeg var konstant bagud med lektierne pga. træningslejre og konkurrencer, og jeg blev altid behandlet som hende den lidt besværlige som ikke kunne opfylde hendes skolearbejde. Så derfor måtte jeg, for første gang i mit liv, sige nej og sige fra. Jeg skiftede skole, og 9. klasse på Kongevejens skole i virum, var det bedste skoleår i mit liv. Her var der plads til forskelligheder, og der var ingen boks du skulle passe ind i.

MOT har fået øjnene op for mig og måske kan det få øjnene op for dig? – håber du vil tage dig tid til at tjekke det ud. Vi har din ryg 😉

 

 

 

20. august 2017
/

Søskende – gennem tykt og tyndt

Udgivet i kategorien Nyt

Det er noget sjovt noget, det der søskendeforhold. Vi er jo søskende, om vi vil det eller ej, og vi er det gennem tykt og tyndt. Når jeg tænker tilbage 15 år, eller ja, faktisk bare 5 år tilbage, der så min søsters og mit forhold meget anderledes ud end det gør idag. Når jeg sådan sidder og skal skrive om det, så kommer der et hav af følelser op i mig. Det har fandeme ikke altid været lige nemt. Det, der er det komiske i det er, at ens søster nok har følt nøjagtig det samme som én selv, bare den anden vej rundt. Dem af jer, som har søskende, kender jo alt til det, og det kan nogle gange være et meget ømt punkt at tale om. Men, jeg vil alligevel prøve at få nogle tanker og følelser ned på papir. Hope you like it 🙂

Sådan her startede vi ud. Tak mor… Hurra for 90’erne! Jeeze…

Det sorte får

Jeg ser min søster som perfekt. Jeg har altid set hende som perfekt, jeg har altid synes hun var en bedre person end jeg var, alle elsker Henriette, Henriette er så sød og rar, og Henriette er familiens yndlings. Meget ofte følte jeg at jeg var familiens ”sorte får”. Jeg har altid været meget bestemt, haft mine egne meninger og gjorde stort set altid det modsatte af hvad jeg blev bedt om. Ja, sådan var jeg bare, og er det nok stadig lidt. Jeg har det bare bedst med at danne mine egne erfarringer, for så kan jeg jo altid bare bebrejde mig selv hvis det går galt, og klappe mig selv på skulderen hvis det lykkedes. En bestemt dame kan man vel kalde mig, og til tider krop umulig. -måske er det derfor jeg er nået så langt i min sport, but who knows…

Henry var en meget moden teenager, som så pisse godt ud. Sådan rigtgigt irriterende godt ud 😉 Langt lyst hår, lange ben og flotte fyldige former (de helt rigtige steder). Og mig, ja jeg var flad som en pandekage. Og sjovt nok, så skulle hun meget ofte, med mine forældre, op for at hente mig fra svømning. Super irriterende type! Hun tog jo ALT OPMÆRKSOMHEDEN. Hun vimsede rundt blandt de der svømmedrenge, som var fuldstændig pjattet med hende. Hun vidste præcist hvad hun havde gang i og ugh hvor var jeg træt af det. Meget irriterende storesøster 😉 Og som 13’årig er det bare ikke lige det man gider vel, jeg kæmpede jo sådan set selv med at imponere de her drenge, så back off sister! Det blev bedre da jeg begyndte at rejse med landsholdet, for så kunne hun jo ikke altid rejse med 😉

Anyways, Henry og jeg havde egentligt altid haft et ret godt søskendeforhold da vi var små, men det ændrede sig en hel del da vi blev teenagere. Jeg tror det var svært for os begge to at forstå hinanden og hvor forskellige vi var. Jeg svømmede og Henry havde hest og brugte al hendes tid på den, både konkurrence og på at holde krikken rask og skadesfri. Mor og far prøvede at fordele deres fritid mellem  svømmehallen og ridebanen, men det blev aldrig 50/50. Fordi der var behov for frivillige i svømmeren, på diverse svømmeture, tilbragte mor og far bare meget tid sammen med mig i en svømmehal. Jeg ved, selvom Henry aldrig har sagt det højt, at hun havde det lidt svært ved at jeg fik mere tid sammen med mor og far, end hun gjorde. Jeg havde haft det på samme måde, hvis det var den anden vej rundt. Men pga. vores forskellige interesser, tilbragte vi mindre og mindre tid sammen, og blev en relativt distanceret fra hinanden. Det er jo sikkert helt naturligt, men det var mærkeligt, da vi altid havde haft et tæt forhold.

Er jeg mon blevet voksen?

Årene går jo, og vi flyttede hjemmefra, fik kærester, henry flyttede til Jylland (Vinderup, ja, det ER en by) og jeg svømmede med 120km/t og var altid udenlands til et eller andet svømmestævne. Vores forhold blev ikke ligefrem bedre af aldrig at se hinanden. Det var faktrisk først i 2013, da henry føder min nevø Mads Harry, at vores forhold begyndte at ændre sig. Og jeg vil faktisk sige, at det for alvor ændres, da jeg bliver skilt fra min ungdomskæreste i efteråret 2013 (vi blev gift i 2011). På en eller anden måde går det bare op for mig, og nok også for Henry, at vi mangler hinanden i vores liv. Jeg vil aldrig være foruden min søster, min nevø, og den kæmpe kærlighed de giver mig. Det er mærkeligt at tænke på, at kun 5-10 år siden, var mit behov for min storesøster næsten ikke eksistrende, jeg havde bare ikke det store behov for at dele så mange ting med hende, og idag vil jeg ikke leve et sekund uden hende. Er jeg mon ved at blive en smule voksen? Kan det virkelig være muligt? 😉 Jeg elsker at have en storesøster, og når hun er godheden selv, som Henry er, så er det faktisk pinligt at jeg overhovedet har kunnet undvære hende. Jeg håber og ønsker for alle, at de har en Henry i deres liv ♥ Tak for dig min skat ♥

Det er svært på en blog, at forklare et helt søskende forhold, der har varet i 29 1/2 år, men jeg håber i kan forstå og måske relatere til min forklaring. Jeg glæder mig til de næste mange år i vores voksenliv Henry.

18. august 2017
/

Baby budget, familie og knibeøvelser

Udgivet i kategorien Baby, Nyt

Jeg lovede for noget tid siden, at lave en update på mit baby budget, og her kommer det så sammen med nogle overvejelser og tanker jeg gør mig medens det hele står på.

Jeg tror vi allesammen godt kan blive enige om, at det er godt at have familie (ja uanset hvad) når man skal have en baby. Og det er ekstra godt, når der er overtal af kvinder i ens familie, som er helt ekstatiske over at der kommer en lille ny i familien 😉 Jeg bliver så overlykkelig over, at de alle er så glade over vores lille mirakel, men jeg bliver altså også en smule lettet. I må ikke misforstå mig, men jeg synes virkelig det er dyrt at skulle forberede til at sådan et lille væsen kommer. Det er jo ikke kun babyseng og puslebord man skal anskaffe sig, det er også transportable midler man skal have med i overvejelserne, såsom barnevogn og bil ikke mindst. Så derfor er jeg virkelig heldig, at jeg har familie og folk omkring mig der elsker at forkæle mig og babyen ikke mindst 🙂 Er evigt taknemmelig!

Der er styr på det meste

Den største og bedste del der er styr på, er at jeg følte liv inde i mavsen, for første gang, for godt en uge siden! Det var så sød en oplevelse. Jeg havde regnet med at det ville være en lidt vildere reaktion jeg ville få, og bare generelt en vildere oplevelse, men det var så nuttet. Jeg ved ikke om man overhovedet kan bruge ordet nuttet i denne sammenhæng, men seriøst, det var jo alt for kært. Det var sådan nogle søde små prik, det gjorde ikke ondt eller var ubehageligt, det var så lækker en følelse. Hun er en super frisk tøs, som er ekstremt aktiv hver eneste gang jeg slapper af eller skal til at sove, så det er jo perfekt helt timing 😉 Jeg mærker hende hver dag nu, og man er sågar begyndt at kunne se små buler på maven når hun sparker.

Marco er i den syvende himmel, de gange han har kunnet mærke hende, det gør det hele lidt mere virkeligt for ham. Og helt ærligt, hvor er det fantastisk at se, ens mand og kommende far til ens barn, være SÅ lykkelig over noget han ikke engang kan hverken se eller mærke (udover de små spark han har følt selvfølgelig). Jeg tror det her kaldes lykke, vaske ægte lykke. Et eller andet sted, så kan alt andet være ligegyldigt. Og for en stund, forsvinder alle mine bekymringer.

Der er også styr på de fleste store (mest nødvendige) ting. Der er bestilt barnevogn samt tilbehør til den, som kommer engang i oktober, tremmesengen er købt samt dyner osv., pusleborder er på plads, autostolen er reserveret og jeg har allerede modtaget de første små babygaver ♥

Ialt er der brugt ca. 30.000kr indtil videre, og det skal lige siges, at det ikke er det hele som er brugt af vores egen lomme. Bl.a. har min kære mormor ”sponsoreret” barnevogn og min far har sørget for tremmeseng og hvad der dertil hører. Føler mig meget heldig ♥

pulebord nr.1 er egentligt bare en kommode med en puslemåtte ovenpå. Jeg synes selv det var ret genialt 😉

Puslebord nr.2, er et hængende puslebord, som hænge ude på badeværelset. Det fylder ingenting, og er stadig ret charmerende, synes jeg.

Tremmesengen ser således ud, og står i et lille hyggeligt hjørne som vi bestemt skal have dekoreret, så det bliver lidt børnevenligt 😉

Jamrende gravide kvinder

Er der andet jeg skal have styr på? – NÅRH JA, og så er jeg begyndt til graviditets yoga! Går et sted på Frederiksberg som hedder PHYSIOGA, og hooray, det er fedt, SÅ FEDT! Jeg skriver mere om det på et senere tidspunkt, for jeg må indrømme, at jeg havde en del fordomme om det. Altså en flok jamrende gravide kvinder, der kun kan tænke på babyer, knibeøvelser og amning, NO ****ing WAY. Men, jeg må tage ordene i mig igen, for det er faktisk ret fedt at være en del af en lille gruppe skønne kvinder, som alle har det på stort set samme måde. Sååå, jeg skal nok skrive lidt om fordomme for gravide kvinder, og hvordan jeg har det med det nu, når jeg jo selv af én af dem 🙂

15. august 2017
/

La’ vær’ med at pille ved mig

Udgivet i kategorien Baby, Maven, Nyt

DON’T TOUCH ME 😉

Jeg har nogle få problemer, som jeg gerne vil dele med jer. Ved ikke om i kender til det, eller om i synes jeg har hul i hovedet når jeg skriver det her, men har lige brug for at få luft! Jeg ved godt, at jeg selv er ”skyld” i, at nogle mennesker måske genkender mig på gaden, og faktisk har jeg altid elsket den positive feedback jeg altid har fået fra helt random mennesker. Men, det ændre lidt på tingene når det nu handler om at alle pludselig vil røre min mave. Jeg er ikke allemandseje, og min udstikkende mave er SLET IKKE allemandseje! Jeg ved ikke hvad der sker inde i folks hoveder, at de tror de bare kan komme hen og røre ved min mave uden at vi overhovedet kender hinanden. Jeg har seriøst ALDRIG haft lyst til at røre en anden kvindes mave, hvis jeg ikke kendte hende. I JUST DON’T GET IT!

Der er forskellige måder man kan gøre tingene på. F.eks så var jeg i Magasin i Lyngby her for ikke så lang tid siden, og en smadder sød ung mor gik forbi mig og sagde ”Tillykke med det hele”, og så gik hun ellers bare videre. Se DET er fandeme sødt og respektfuldt ikke mindst. Jeg har virkelig ikke lyst til at folk piller ved min mave, bare fordi den strutter lidt, og bare fordi mange mennesker føler de kender mig. Men søde søde skønne Jer, vi er højst sandsynligt ikke i familie, vi er ikke veninder og vi har nok aldrig hilst på hinanden før, og hvis vi ikke er nogle af delene, så lad være med at røre ved min mave. Man ser da aldrig nogle der kommer hen for at røre ved brysterne på en gravid kvinde, altså jeg mener, de strutter jo også, og de har også noget med en graviditet at gøre. Just saying… Håber ikke i opfatter det forkert. På forhånd tak ♥

Hårfjerning og sko

Et andet lille problem jeg har, er krops-hårfjerning. Jeg tror i ved hvad jeg mener. Oh dear God, hvordan skal jeg bære mig ad med det om en måneds tid? Jeg formår stadig at klare det okay, men jeg vokser vel kun én vej de næste 4 måneder, og så bliver det fandeme svært. Altså mine armhuler går jo fint nok, men længere syd på er det altså begyndt at knibe en smule. Ja, undskyld til de mænd som stadig hænger på, men det er seriøst et problem. Jeg HADER kropsbehåring på min egen krop, og som svømmer er jeg meget vant til at der er så lidt ”vandmodstand” som muligt 😉  At shave mine ben er både begyndt at være ubehageligt og virkelig svært, og så er der resten som stadig fungere ok, men hvor jeg bare kan se udfordringerne kommer tættere og tættere på. Det skal lige siges, jeg er en KYLLING når det kommer til voks! Jeg ved godt det er det oplagte valg, men den smerte er så mega ulækker altså. Jeg synes det gør pisse hamrende ondt, ØV! Men jeg har vel intet valg, hvis jeg altså gerne vil holde mig hårfri diverse steder, eller hvad???

I øvrigt, så er jeg begyndt at bruge sådan et langt skohorn, for at kunne tage mine sko på nu. Ja, det er der vi er nået til, jeg kan ikke længere bugge mig helt sammen for at binde mine snørebånd. Fandeme ikke nemt altså… Længe leve GRAVIDITET ♥♥♥

I næste uge skriver jeg bl.a. om baby budget indtil videre, og så kommer der et indlæg omkring søskende forhold og hvordan det ændre sig når man bliver ”voksen” og pludselig skal til at have børn.

13. august 2017
/